PIORSAANEQ

Kompetenceudviklingscenteret beskriver og arrangerer kurser for ansatte inden for den sociale sektor. Endvidere udvikler de også kurser efter forespørgsel fra institutioner, Majoriaq eller kommuner. Kurserne kan inddeles i forskellige kategorier alt efter hvordan de finansieres – dette kan du læse mere om herunder.

De forskellige typer kurser betyder også at kompetenceudviklingscenteret udbyder og udvikler kurser i samarbejde med deres samarbejdspartnere. Nogle af de mest tætte er VIA UC Pædagoguddannelse Jysk og Peter Sabroe og UC Syd. Samarbejdet gør at man via et kursus kan få et stort udbytte fordi man indhenter kursusinstruktører med speciale i de enkelte fag.

I forbindelse med Corona Virus i Grønland, så er kurser udsat i ubegrænset tid. Der vurderes løbende i forhold til situationen. De som allerede har tilmeldt sig kurser, vil blive ringet op hvis der forekommer ændringer af disse.
Kursusafdelingen
Kursusafdelingen
vedrørende kurser & CoVID19

AMA

Det i daglige AMA (Arbejds Markes Afgift) er den lov, som dækker de i loven omfattende deltageres rejse- og ophold i forbindelse med afvikling af kurser udbudt at Social Pædagogisk Seminarium i Ilulissat.

AMA kommer af arbejdsgivernes Arbejds Markeds Afgift, og handler om tilskud til kurser for faglærte, ufaglærte og arbejdsledige på erhvervsuddannelsesområdet.

Målgruppen for kurset er ansatte som har arbejdet med pædagogik i flere år, og som er ufaglærte eller faglærte på erhvervsfagligt niveau, dvs. socialhjælpere eller lign.

Deltagere som dækkes af AMA midler kan således være en person som enten er:

  • Ufaglært: en person som ikke har et formelt bevis på at have færdiggjort en uddannelse
  • Har en Erhvervsuddannelse: En person der har gennemført en uddannelse, der veksler imellem skole- og praktikophold. En erhvervsuddannelse varierer i længden, typisk fra 2-5år.
  • Har en kortere videregående uddannelse inden for erhvervsområdet: en person der har gennemført en uddannelse. Som for Social Pædagogisk Seminarium, er to uddannelser. En uddannelse som Socialhjælper, der har en samlet varighed på 2 år og en anden uddannelse som Socialassistent, der har en samlet varighed på 9 måneder.

Tilskud

Administrering af AMA midlerne foretages af Social Pædagogisk Seminarium i Ilulissat til bestilling af bl.a. billetter, hotelovernatning og dertil hørende forpligtelser. Tilskuddet gives derfor alene til rejse- og opholdsudgifter herunder nødvendige opholdsudgifter under rejsen til- og fra kursusstedet og forplejningsudgifter under kursusophold. Tilskud til dækning af rejseudgifter er betinget af, at rejsen til og fra kursusstedet foretages umiddelbart i tilslutning til kurset. Hvis en kursusdeltager rejser på et andet tidspunkt, ydes der ikke tilskud til dækning af denne rejseudgift.

AMA yder IKKE tilskud til kursusafgift, dvs. afgiften for at have en deltager i kurset. Kursusafgiften skal således påregnes som en udgift for institutionen, der ønsker at have en deltager i kurset. Afgiften skal indbetales til Social Pædagogisk Seminarium.

Tilbudte kurser og disses indhold, længde, pris og andre forhold kan findes i faktaboksen – kursusoversigt og tilmelding.

Du kan læse mere om vilkårene for AMA, ved at trykke her! (LAV ny og opdateret version af AMA-vedhæftning)

PKU Kurser

PKU betyder ”Projekt Komptenceudvikling for Ufaglærte”. Og er et projekt som del af Naalakkersuisuts langsigtede uddannelsesplan. Projektet styres af departementet for Erhverv og Arbejdsmarked.

Målgruppen:

Kurserne henvender sig udelukkende til ufaglærte ansatte inden for ovenstående områder i social- og sundhedssektor samt arbejdsløse ufaglærte, der påtænker ansættelse eller starte en uddannelse i samme område. De ufaglærte ansatte er f.eks. støttepersoner, medicindepotforvaltere, bygdesundhedsmedarbejdere og andre.

PKU retter sig primært mod ufaglærte i arbejdstyrken, som er over 18år. Fokus er særligt på den del af de ufaglærte, som er truet af ledighed.

Sigtet er, at de gennem kurser kan erhverve sig de kompetencer, der efterspørges inden for væksterhverv såsom bygge- og anlægsområdet, råstofområdet og turisme.

Kurserne skal dog også bidrage til kompetenceudviklingen inden for andre erhverv samt daginstitutionsområderne i kommunerne.

Kursuskataloget indeholder realkompetencegivende kurser, som har til formål at sikre, at den opnåede kompetenceudvikling kan højne den ufaglærte ansattes kompetencer inden for sit fagområde og/eller i andre områder.

Kursernes opbygning:

Kurserne er modulopbygget, som kan opbygges alt efter ens eget arbejdsområde. Kurserne er typisk fordelt over 3 eller 4 moduler á 5 dages varighed. Kursusdagen har typisk en varighed på 7timer.

Administrering af PKU midler:

Social Pædagogisk Seminarium modtager en bevilling fra Departementet for Erhverv og Arbejdsmarked efter ansøgning. Social Pædagogisk Seminarium administrerer tilskud til kursusdeltagere og lønrefusion (kursusgodtgørelse) til arbejdsgivere.

Tilskud:

I forbindelse med gennemførelsen af det enkelte kursus kan Social Pædagogisk Seminarium yde tilskud til dækning af:

  • Kursistens rejse- og opholdsudgifter
  • Kursusafgift, dvs. omkostningerne ved at have en deltager i kurset
  • Lønrefusion (kursusopgørelse) til arbejdsgiver, som i 2012 er fastsat til maksimalt 650 kr. pr. dag (passer disse info stadig??)

Faglærte medarbejdere kan også optages på et kursus, hvis der er plads. Dog ydes der ikke lønrefusion (kursusgodtgørelse) for faglærte medarbejdere.

Tilbudte kurser og disses indhold, længde, pris og andre forhold kan findes i faktaboksen – kursusoversigt og tilmelding.

Du kan læse mere om vilkårene for PKU, ved at trykke her! (LAV ny og opdateret version af Kursuskatalog samt PKU-vedhæftning og information på denne side)

DØGNINSTITUTIONSKURSER

PI/SPS – Socialpædagogisk Seminarium har af Familiedepartementet (socialdepartement), fået til opgave at forestå et kursusforløb for døgninstitutioner for udsatte børn og unge samt døgninstitutionerne og opholds – steder for personer med fysisk/psykisk handicap.

Kursusforløbet har en varighed af ca. 1 ½ år og er modulopbygget med 8 moduler af 5 dages varighed. Der har i 2017 og 2018 været afholdt kursus i Ilulissat med kursister for hele landet og nu udbyder vi samme kursusforløb i Ilulissat.

Dog må der være minimum 15 deltagere.

Kursusforløb for ufaglært personale på døgninstitutioner i Grønland

PI/SPS–Socialpædagogisk Seminarium har af Familiedepartementet, fået til opgave at forestå et kursusforløb for døgninstitutioner for udsatte børn og unge samt døgninstitutioner og opholds-steder for personer med fysisk/psykisk handicap. Kursusforløbet har en varighed af ca. 1 ½ år og er modulopbygget med 8 moduler af 5 dages varighed.

Der har i 2017 og 2018 været afholdt kursus i Nuuk med kursister for hele landet og nu udbyder vi samme kursusforløb i Nuuk.Dog må der være minimum 15 deltagere.

De 4 første moduler retter sig til ufaglært personale som har mindst 6 mdr. ansættelse eller erfaring fra tidligere ansættelsesforhold inden for døgninstitution. Med ufaglært personale menes personalet som ikke har en pædagogisk uddannelse. Fra og med modul 5, udvides deltagerne til også at omfatte ansatte som tidligere har gennemgået socialhjælperuddannelsen, social- og sundhedsuddannelsen eller anden relevant grunduddannelse. Ligeledes tilbydes modul 5-8 til personale som tidligere har gennemgået kursusforløbet som tidligere er blevet gennemført i Kangerlussuaq eller det interne uddannelsesforløb som har været gennemført på Qasapermiut.
Ansatte som har en grundlæggende uddannelse, men har brug for opfriskning eller repetition af sin tidligere uddannelse kan ansøge om at deltage i alle moduler (1-8).

Kursusforløbet finansieres af selvstyret og udbydes i samarbejde med Familiedepartementet. Kursusforløbet er gratis og kursisterne får betalt rejse, hotel ophold og forplejning samt kursus-materiale. Arbejdsgiver må forpligte sig til at udbetale time/dagpenge samt dække vikarløn og få afsat tid til at løse sine hjemmeopgaver.

Vedlagt findes tilmeldingsskema og kursusbeskrivelse over både grundforløbet, modul 1-4 og specialiseringsforløbet modul 5–8. Ansatte på døgninstitutioner som har en grunduddannelse, f.eks. socialhjælper eller social- og sundhedsassistent som ønsker at deltage i alle 8 moduler må gerne tilmelde sig alle moduler. De 4 første moduler kan på denne måde ses som en opdatering af faglige kundskaber.

Undervisningen foregår på grønlandsk eller dansk afhængig af hvilket sprog som underviserne behersker. Dersom undervisningen foregår på dansk bliver undervisningen simultantolket. Der efterstræbes at anvende eller inddrage undervisere fra det grønlandske praksisfelt.

RAMMER:

Hvert modul har en varighed af 5 dage, normalt tirsdag til lørdag, hvor mandag normalt benyttes et for kursister som ikke bor på uddannelsesstedet. Kursusforløbet starter i november 2018 og forventes afslutning i november 2019.

Der sker en evaluering efter hver modul og kursisterne får en ”hjemmeopgave” mellem hvert modul som tager udgangspunkt i egen praksis og hverdagsliv på  den institution, vedkommende er ansat på. Der gives feedback på opgaven på efterfølgende modul.

Kursusforløbet afsluttes med individuel eksamen i forlængelse af modul 8. Prøven bedømmes med bestået/ikke-bestået. Der medvirker ekstern censor. Kursister som ikke består  eksamen, får mulighed for reeksamen. Kursusforløbet er gratis og tilbydes til såvel selvstyreejet, kommunalejet som private døgnins-titutioner og opholdssteder. Målgruppen er døgninstitutioner for børn og unge samt voksne med fysisk og eller psykisk handicap.

URSETS INDHOLD OG TILRETTELÆGGELSE:

Det overordnede formål med kursusforløbene er gennem teorier, metoder og praktiske øvelser, at gøre kursisterne  kvalificerede til at kunne arbejde professionelt, etisk korrekt og i en socialpæda-gogisk kontekst. Hvad enten døgninstitutionen arbejder med udsatte anbragte børn og unge eller personer med fysisk-og/eller psykisk handicap. Det understreges, at de 4 første moduler er et introducerende grundforløb, der efterfølgende følges op med 4 specialiseringsmoduler. I og med at kursusforløbet i første række henvender sig til ufaglærte pædagogiske medarbejdere og primært til ansatte på døgninstitutioner, tages der udgangspunkt i den enkelte institutions aktuelle målgruppe. PI/SPS vil derfor i nogen udstrækning være præmisleverandør, og der vil blive arbejdet med cases, situationsspil og andre praktiske øvelser med udgangspunkt i kursisternes daglige og faglige arbejde og relateret til brugergruppens behov, adfærd og behandlings-perspektiv. Selv om der er forskellige emner eller temaer på hvert modul, tilstræbes det at der sker en vis udvikling eller progression i undervisningsforløbet.

UNDERVISNINGSFORMER

Der vil blive arbejdet med varierede og afvekslende undervisningsformer, hvor teorier, metoder og praktiske øvelser relateres til deltagernes praksiserfaring og selvoplevede erfaringer. Ligeledes vil medarbejdernes praksiserfaringer, såvel som livserfaringer blive inddraget i relevant omfang. På denne måde sikres, at der skabes refleksion over medarbejdernes personlige og professionelle rolle og ansvar i relations- og behandlingsarbejdet.

Undervisningen vil tage udgangspunkt i kursisternes daglige og faglige arbejde, relateret til bruger-gruppernes behov, adfærd og  behandlingsperspektiv.Kursisternes fortællinger og beskrivelser af særlige ”opmærksomhedspunkter” fra egen praksis indgår i undervisningsforløbet. Ved alle kursusmoduler inddrages grønlandsk kultur og traditioner, som bidrag til forståelses-ramme for den aktuelle problematik, og for det social– og specialpædagogiske arbejde i Grønland.

REKVIREREDE KURSER

På et rekvireret kursus bestemmer I form og indhold. I kan vælge at rekvirere ét af vores udbudte kurser (se kursusoversigt), eller få et kursus tilpasset jeres særlige ønsker. Vi målretter kurset præcis til jer. Hvis I er mange fra samme sted eller fagområde, der gerne vil have det samme kursus, er et rekvireret kursus tit en god og billigere løsning.

Kursusinstruktører

Vi kan også tilbyde instruktører inden for pædagogisk faglige og tilgrænsende områder. Vi sammensætter instruktørerne på sådan en måde, så de matcher jeres behov. For eksempel et mundtligt oplæg, et kursus, en workshop eller måske noget helt andet. Ring og fortæl, hvad I har brug for og hør nærmere om mulighederne.

PRAKTISKE OPLYSNINGER

Hvad koster det?

Det afhænger af hvilket kursus det drejer sig om. Beskriv jeres ønsker, så laver vi et tilbud.

Dog skal det understreges at i selv betaler for administrations- og kursusafgifterne i form af grej, forplejning, transport og ophold.

Hvor skal kurset holdes?

Foretrækker I at holde kurset lokalt, er underviserens rejseudgifter inkluderet i prisen, mens I selv står for det praktiske arrangement

PI/SPS interne KURSER

PI / SPS afholder fra tid til anden egne kurser som du vil kunne læse mere om her:

Har du lyst til at læse mere om det, så tryk her! F.eks. praktikvejleder kursus

PI/SPS Videncenteret

Adresse: PI/SPS Videncenteret, postboks 519, 3952 Ilulissat, Grønland
Tlf. (+ 299) 38 35 50, E-mail: sps.videncenter@attat.gl

Præsentation

Videncenteret blev etableret i august 2010 og har til opgave at indsamle, udvikle og sprede viden indenfor det sociale- og socialpædagogiske arbejdes virksomhedsområde. Formålet er at kunne bidrage til og understøtte Naalakkersuisut og kommunernes forbyggende og behandlende indsatser og strategier på et evidensbaseret grundlag, samt på eget initiativ eller i samarbejde med andre aktører udvikle, kvalitetssikre og evaluere det socialpædagogiske og sociale arbejdes praksisfelt samt forestå implementeringsopgaver. Ligeledes har videncenteret til opgave at understøtte, udvikle og kvalitetssikre PI/SPS faglige og pædagogiske virksomhed.

Videncenteret for Socialpædagogik og Socialt arbejde er en afdeling under PI/SPS – Socialpædagogisk Seminarium, men ser sig selv som et videncenter for hele Grønland indenfor centerets målgrupper og opgavekompetencer.

Videncenteret har indtil videre følgende målsætning:
  1. Udvikling af metoder til forebyggelse og behandlende social indsats på et evidensbaseret og professionsrettet grundlag samt bidrage til implementering og evaluering af disse.
  2. At udvikle de socialpædagogiske uddannelser og uddannelsespraktikker for at styrke de studerendes og undervisernes kompetencer, herunder at inddrage seminariets undervisere i udviklings- og forskningsprojekter indenfor det sociale og socialpædagogiske arbejdsfelt. Ligeledes at udføre opdragsforskning og udviklingsprojekter for departementer, kommuner og institutioner på dag- og døgninstitutionsområdet.
  3. At være kontakt- og netværksskabende inden for det socialpædagogiske og sociale arbejdes arbejdsområder og medvirke til at styrke det tværfaglige og tværsektorielle samarbejde.
  4. Understøtte PI/SPS’ kursus- og efteruddannelsesaktiviteter, for at disse kan udvikles på et højt fagligt og internationalt niveau og så langt som muligt på et evidensbaseret og praksisnært grundlag.
Samarbejdspartnere

Videncenteret drives af PI/SPS med VIA University College i Århus som fast samarbejdspartner.  Vi har også indledet er samarbejde med MIPI. Andre samarbejdspartnere kan inviteres ad hoc eller inddrages støre forsknings- eller udviklingsprojekter. Videncenteret er tilsluttet FORSA Danmark og samt UA (University of Artic)

Nuværende programmer i centeret:

Der er i første omgang etableret 3 programmer i centeret. Programmerne har følgende overskrifter:

  1. Børn- og ungeområdet, herunder tidlig indsats overfor børn, unge og familier
  2. Handicappede og socialt udsatte eller marginaliserede grupper
  3. Udviklingsprojekter og metodeudvikling på det sociale og socialpædagogiske fagområde

Centerets programmer skal anlægge et perspektiv, der analyserer og evaluerer den forebyggende og behandlende dag- og døgninstitutionspædagogik. Ligeledes skal de have bevågenhed på socialpolitiske og samfundsmæssige udviklingstendenser og ændringer i tilknytning til det sociale og socialpædagogiske arbejdes karakter og arbejdsopgaver.

Det første mål er, at der i løbet af 2011 opbygges en artikel- og projektdatabase med udgangspunkt i de socialvidenskabelige og socialpædagogiske teorier og metoder med henblik på at udvikle et videns-fundament med særlig relevans for Grønland for såvel praktikere som studerende i de sociale professioner. Ligeledes, at der udarbejdes en antologi med arbejdstitlen: ”Socialpædagogik i Grønland med udgivelse i foråret 2012″.

Centerets struktur

Videncenter for Socialpædagogik og Socialt Arbejde består af:

  • En styregruppe på 5 medlemmer, hvor rektor ved PI/SPS er født medlem og formand. De øvrige medlemmer repræsenterer, departementet for uddannelse og forskning, departementet for familie, kirke, kultur og ligestilling, KANUKOKA samt VIA University College – Århus
  • En centerleder der har det daglige og faglige ansvar
  • Medarbejdere på PI/SPS med dokumenterede kundskaber på området
  • Inddragelse af seminariets undervisere og studerende
  • Eksterne samarbejdspartnere fra praksis og forskningsområderne
Fremtidige opgaver

Sociale problemer må i Grønland som i andre arktiske områder ses i sammenhæng med levevilkår herunder geografi, klima og infrastruktur. Overgang fra et traditionelt fanger-og fiskersamfund til en mere industrielt og serviceorienteret samfund påvirker grønlandske traditioner og dagligliv og giver nye sociale udfordringer. Ligeledes kan klimaforandringer, som er et globalt problem og som i særdeleshed er synlige i Grønland blive en trussel /udfordring for de eksisterende levevilkår og de traditionelle erhverv. Dette kan skabe ny social ulighed og dermed social sårbarhed eller udsathed for nye grupper i befolkningen. Videncenteret må have dette som et kommende interessefelt eller have bevågenhed på dette og samt på strukturelle og demografiske ændringer eftersom de sociale problemer ændrer sig i takt med samfundets udvikling og dermed vil påvirke det socialpædagogiske og sociale arbejdets karakter og indsatsområder.

Et andet område der kan fokuseres på er ældreområdet. Det stigende antal ældre og det faktum at de ældre lever længere, medfører nye udfordringer for social- og sundhedssektoren med hensyn til omsorg og pleje samt aldersrelaterede sygdomme, f.eks. diabetes, demens. Ligeledes social problematik som ensomhed og isolation. Socialpædagoger og andre socialarbejdere vil derfor være nødvendige aktører i den fremtidige forebyggende, behandlende og tværfaglige indsats på ældreområdet.

FAKTABOKS:

KURSUSOVERSIGT OG TILMELDINGSBLANKETTER:
HER

HENVENDELSE:

Har du spørgsmål er du er velkommen til at kontakte PI/SPS-kursusafdelingen på:

Socialpædagogisk Seminarium Kompetenceudviklingscenter

Definitioner af ufaglært, faglært og en uddannet ansat

Privacy Settings
We use cookies to enhance your experience while using our website. If you are using our Services via a browser you can restrict, block or remove cookies through your web browser settings. We also use content and scripts from third parties that may use tracking technologies. You can selectively provide your consent below to allow such third party embeds. For complete information about the cookies we use, data we collect and how we process them, please check our Privacy Policy
Youtube
Consent to display content from Youtube
Vimeo
Consent to display content from Vimeo
Google Maps
Consent to display content from Google