Najugaq qimannagu perorsaanermik ilinniarneq

Den decentrale socialpædagoguddannelse skal sikre en mulighed for at dække behovet for uddannelse af socialpædagoger i hele Grønland
Den Decentrale Socialpædagoguddannelse

Den decentrale socialpædagoguddannelse (DPU eller på grønlandsk NQPI) skal sikre en mulighed for at dække behovet for uddannelse af socialpædagoger i hele Grønland.

Den decentrale socialpædagoguddannelse adskiller sig fra den professionsrettede Bacheloruddannelse til Socialpædagog ved, at den bygger på en praktisk tilgang og er målrettet erfarne Socialhjælpere, der har flere års praksiserfaring fra socialpædagogisk arbejde i en dag- eller døgninstitution. Udgangspunktet for gennemførelse af den Decentrale Pædagoguddannelse er, at den studerende fastholder sit ansættelsesforhold under hele uddannelsen.

ADGANGSKRAV

Ansøgeren skal have bestået og opfyldt ét af følgende for at blive optaget:

  • en bestået socialhjælperuddannelse
  • Minimum 2års erhvervserfaring med pædagogisk arbejde i dag-/døgninstitution
  • Har en aftale om ansættelsesforhold inden for det pædagogiske/socialpædagogisk område under uddannelsesforløbet.

Ansøgere som kan dokumentere disse krav skal til en optagelsesprøve, hvor de får en tekst, case og spørgsmål, som skal besvares skriftligt i løbet af 4 timer.

På baggrund af besvarelserne på optagelsesprøverne vil ansøgerne eventuelt blive indkaldt til en samtale. Ansøgernes samlede viden, færdigheder og kompetencer vurderes med udgangspunkt i både den skriftlige besvarelse og mundtlige samtale af den lokale områdeleder i samarbejde og samråd med kolleger fra andre afdelinger.

Er der flere kvalificerede ansøgere end der er studiepladser optages med udgangspunkt i bedst kvalificerede. Der oprettes herefter venteliste i tilfælde af frafald på uddannelsen inden for den første måneds tid.

UDDANNELSESOPBYGNING & FAG

DPU er en 3 årig merituddannelse for uddannede socialhjælpere som tilbydes i henholdsvis Kommune Kujalleq, Qeqqata Kommunia og Kommuneqarfik Sermersooq. Som udgangspunkt er der kun et uddannelsesforløb i gang pr. kommune hvilket betyder der er mulighed for opstart hvert tredje år. Der oprettes hold ved minimum 15 studerende men tilbydes pladser op til 20 studerende. Uddannelsen er fordelt på 6 semestre hvoraf det ene semester er et 13 ugers praktikforløb hvor man kommer i en anden institution for at opnå kobling til, og forståelse for en anden praksis.

Uddannelsen er for uddannede Socialhjælpere hvor man bygger op omkring den allerede erhvervede kompetence, som den studerende har gennem praksiserfaring. På uddannelsen anvendes forskellige prøve/eksamensformer. Der forekommer en veksling mellem individuelle og gruppe prøver/eksamener, ligesom der både prøves/eksamineres i skriftlig og mundtlig fremstilling samt en kombination heraf. I det sidste semester skriver man et speciale, hvor man som studerende får særligt indsigt i et afgrænset og centralt område inden for det socialpædagogiske felt, som man kommer op til i en mundtlig eksamen. Den skriftlige og mundtlige præstation vurderes som en samlet helhed, ved ekstern censur. Undervisningssproget og – materialer er primært grønlandsk, mens litteratur og teori også forekommer på dansk samt i mindre omfang på andre sprog, som f.eks. engelsk/nordisk.

Afhængig af tidspunkt for opstart, semestrenes længde (efterår, forår) m.m. kan studieforløbet se sådan ud:

Målet for NQPI/ DPU er, at de studerende tilegner sig yderligere faglige og personlige kvalifikationer med henblik på at løse socialpædagogiske samfundsrelaterede opgaver. De studerende skal i uddannelsen opnå indsigt, viden og færdigheder og kompetencer, som har betydning for deres muligheder for at udøve det professionelle arbejde som socialpædagog.

Praktikforløb & -sted

Praktikken strækker sig over i alt 16 uger, hvoraf 13 uger foregår i en praktikinstitution. Forud for praktikophold i institutionen er der 2 uger på uddannelsen til planlægning og forberedelse ligesom der efterfølgende er 1 uge til opsamling, vidensdeling og evaluering. Under praktikopholdet udarbejder studerende en skriftlig opgave.

Så vidt muligt planlægges praktikforløbet for den enkelte studerende således, at dennes erfaringsgrundlag for optagelse på uddannelsen udbygges gennem praktik i en for praktikanten ukendt institutionstype. Praktikinstitutionen skal være godkendt af PI/SPS. Der evalueres to gange under opholdet, hvor NQPI/ DPU modtager evalueringsskema fra praktikvejleder, der tages op til gennemgang ved samtale mellem praktikant, praktikvejleder og praktikansvarlige underviser. Praktikanten vurderes med bedømmelsen godkendt

/ ikke godkendt.

Formålet med praktikforløbet er, at den studerende

– individuelt og i samarbejde med andre deltager i forskellige former for

socialpædagogisk arbejde

– gennem indsamling, bearbejdning og anvendelse af viden og erfaring erhverver sig forudsætninger for kvalificeret løsninger af socialpædagogiske opgaver.

– får øget forståelse af egne forudsætninger for det socialpædagogiske arbejde, både personligt og fagligt.

Udgangspunktet for den studerendes læring er deltagelse, systematisk erfaringsopsamling og refleksion vedrørende samspillet mellem pædagog og barn/bruger, institution og profession.

Der er vilkår som er gældende særligt for praktikopholdet

– den studerende skal overholde praktikaftalen, herunder har den studerende pligt til at deltage i det daglige arbejde i praktikinstitutionen

– den studerende tildeles en uddannet praktikvejleder, der har ansvaret for

praktikopholdet

– PI/SPS sikrer, at der løbende sker en vejledning af den studerende under praktikperioden

– forud for praktikophold udarbejder den studerende en målformulering med personlige og faglige mål, som godkendes af den praktikansvarlige underviser

– den praktikansvarlige underviser fastholder kontakt til den studerende under

praktikopholdet. Gennem besøg sikres, at den studerendes praktik forløber planmæssigt med mulighed for opfyldelse af de godkendte læringsmål.

Praktikvejledning

Praktikinstitutionens ledelse har ansvaret for, at den studerende under praktikken får vejledning i overensstemmelse med de fastlagte mål. Praktikstedets ledelse uddelegerer normalt vejledningsopgaven til den uddannede medarbejder, som er ansvarlig i den daglige kontakt med den studerende. Praktikvejlederen er en nøgleperson for den indlæring, erfaring og refleksion, som den studerende skal nå i praktikken. I forhold til den skriftlige opgave er det den studerendes ansvar at udføre opgaven. Praktikvejlederen vejleder med udgangspunkt i dialog omkring valgte emne.

JOB & KARRIERE

I uddannelsen er der samlet tale om en overordnet kompetence, til at handle og reflektere på forskellige niveauer i en socialpædagogisk praksis, f.eks. inden for områderne:

  • Daginstitutioner
  • Døgninstitutioner
  • Skoleområde
  • Kriminalforsorg
  • det social psykiatriske arbejdsfelt.

PRAKTISKE OPLYSNINGER

Kollegier:

Man skal efter sin optagelse selv ansøge om kollegier det sted man nu er blevet optaget. Du kan ansøge om kollegier via SUNNGU.gl se linket i faktaboksen.

Økonomi:

Udgangspunktet er, at den studerende fastholder sit ansættelsesforhold under hele uddannelsen. Ellers har man mulighed for at får SU under uddannelsen som man ansøger om via sin lokale Majoriaq.

KONTAKT

Kontakt PI/SPS for spørgsmål vedr. evt. opstart af nye hold. Som udgangspunkt er der kun et uddannelsesforløb i gang pr. kommune, dvs. mulighed for opstart hvert tredje år.

Hvis du vil have mere at vide om uddannelsen eller praktikforløbet, kan du kontakte:

Områdeleder for uddannelsen, som findes under kontakter.

Eller kontakt kontoradministrationen på:

Telefon: +299 38 35 50

E-mail: allaffik@pi.sps.gl

Kontoret har normal åbningstid fra 8.00 – 16.00, fredag 8.00 – 13.30

Der vil dog være en periode af juli, hvor der enten vil være lukket eller mindre åbent.

ANSØGNING

PI/SPS indgår aftaler med kommunerne omkring uddannelsesforløb og starter derfor kun nye hold efter aftale med disse. Som udgangspunkt er der kun et uddannelsesforløb i gang pr. kommune, dvs. mulighed for opstart hvert tredje år.

Ønsker du optagelse på Den decentrale socialpædagoguddannelse skal Majoriaq i din hjemby have modtaget din ansøgning senest d. 1. marts.

Ansøg om uddannelse.

Du kan forvente at få svar/brev/mail senest 2 måneder før studiestart – har du ikke hørt noget på dette tidspunkt er du velkommen til at kontakte elevadministrationen på PI/SPS.

FAKTABOKS:

VARIGHED: 3 år

Adgangskrav:

  • bestået socialhjælperuddannelse,
  • 2 års erhvervserfaring med pædagogisk arbejde i dag-/døgninstitution
  • en aftale om ansættelsesforhold under uddannelsesforløbet.

Ansøgningsfrist: 1. marts via dit lokale Majoriaq

Økonomi: SU

STUDIEORDNING: HER

Kollegier: SØG HER

Attavigisigut
  • Marralinnguaq 40 & 40B
    Postboks 519
    3952 Ilulissat

    GLN.nr.
    5790001953799
  • allaffik@pi.sps.gl
  • +299 38 35 50
  • Ataasinngorneq, Marlunngorneq, & Sisamanngorneq; 8.00-15.00
    Pingasunngorneq; Matoqqavoq
    Tallimanngorneq; 8.00-12.00
    Arfininngorneq, Sapaat & Sapaassuit; Matoqqavoq
  • Najugaq Qimannagu Perorsaanermik Ilinniarfiisa Immikkoortortaqarfii
  • Sisimiut:
    Makkorsip Aqq 8; Postboks 3029; 3911 Sisimiut
  • Maniitsoq:
    Esbjergip Aqq 7; 3912 Maniitsoq
  • Nuuk:
    Qaanniviit 1557 B-30; 3900 Nuuk
  • Qaqortoq:
    Skolevej B-238; 3920 Qaqortoq
  • Privacy Settings
    We use cookies to enhance your experience while using our website. If you are using our Services via a browser you can restrict, block or remove cookies through your web browser settings. We also use content and scripts from third parties that may use tracking technologies. You can selectively provide your consent below to allow such third party embeds. For complete information about the cookies we use, data we collect and how we process them, please check our Privacy Policy
    Youtube
    Consent to display content from Youtube
    Vimeo
    Consent to display content from Vimeo
    Google Maps
    Consent to display content from Google