Kursusafdelingen
Kursusafdelingen arrangerer kurser for ansatte inden for den sociale sektor. Endvidere udvikler de også kurser efter forespørgsel fra institutioner, Majoriaq eller kommuner. Kurserne udvikles i samarbejde med f.eks. VIA UC, Pædagoguddannelse Jysk og UC Syd. Samarbejdet øger udbyttet af vores kurser, fordi vi indhenter kursusinstruktører med speciale i de enkelte fag.
Kurserne kan inddeles i forskellige kategorier alt efter, hvordan de finansieres. Dette kan du læse mere om herunder.
Kontakt
Tlf.: +299 38 35 50
E-mail: kursus@pi.sps.gl
Se alle AMA-kurser
Målgruppe
AMA kommer af Arbejdsgivernes Arbejdsmarkedsafgift. Kursister skal være fyldt 18 år og højst have en kortere videregående erhvervsuddannelse f.eks. pædagogmedhjælpere, socialhjælpere, socialassistenter eller lignende, have bopæl i Grønland og opfylde de i forhold til det pågældende kursus fastsatte faglige forudsætninger for deltagelse i kurset. De fleste kurser udbudt af PI/SPS henvender sig til ansatte i dag- og døgntilbud. For at deltage i disse kurser, er det et krav, at man har arbejdet med pædagogik i flere år.
Optag
Det er også muligt at tilmelde personer med en videregående uddannelse f.eks. pædagoger, hvis der er ledige pladser. For denne gruppe, skal arbejdsgiveren skal selv sørge for udgifter ifm. rejse, ophold og forplejning.
Tilskud og udgifter
Der gives tilskud alene til rejse- og opholdsudgifter herunder nødvendige opholdsudgifter under rejsen til og fra kursusstedet og forplejningsudgifter under kursusophold for ufaglærte og uddannede på erhvervsfagligt niveau. AMA yder ikke tilskud til kursusafgifter. Kursusafgiften skal derfor påregnes som en udgift for arbejdspladsen.
Se alle PKU-kurser
Målgruppe
PKU står for Projekt Kompetenceudvikling for Ufaglærte. Kursister skal være fyldt 18 år og højst have en kortere videregående erhvervsuddannelse f.eks. pædagogmedhjælpere, socialhjælpere, socialassistenter eller lignende, have bopæl i Grønland og for de fleste kurser, er det et krav, at man har arbejdet med pædagogik i flere år.
Tilskud
PKU-tilskud dækker udgifter til kursusafgift, rejse, overnatning og forplejning for ufaglærte og arbejdssøgende. Social Pædagogisk Seminarium administrerer PKU-tilskud til kursusdeltagere og lønrefusion til arbejdsgivere.
Udgifter
For kursister i beskæftigelse gælder, at arbejdsgiveren betaler den sædvanlige løn under kurset, men modtager refusion i form af kursusgodtgørelse. Godtgørelsesbeløb udgør for personer over 25 år 650 kr. pr. dag og 3.250 kr. pr. uge og for personer under 25 år 211,50 kr. pr. dag og 1057,50 kr. pr. uge. Der ydes ikke lønrefusion for faglærte medarbejdere.
Rekvirerede kurser
Form og indhold
På et rekvireret kursus bestemmer I form og indhold. I kan vælge at rekvirere ét af vores udbudte kurser eller få et kursus tilpasset jeres særlige ønsker. Vi målretter kurset præcis til jer. Hvis I er mange fra samme sted eller fagområde, der gerne vil have det samme kursus, er et rekvireret kursus tit en god og billigere løsning.
Instruktører
Vi kan tilbyde instruktører inden for pædagogisk faglige og tilgrænsende områder. Vi sammensætter instruktørerne, så de matcher jeres behov. For eksempel et mundtligt oplæg, et kursus, en workshop eller måske noget helt andet. Ring og fortæl, hvad I har brug for og hør nærmere om mulighederne.
Pris
Prisen afhænger af kurset. Beskriv jeres ønsker, så laver vi et tilbud. Dog skal det understreges, at i selv betaler for administrations- og kursusafgifterne i form af grej, forplejning, transport og ophold.
REAL KOMPETENCE VURDERING (RKV)
Målgruppe
Et forløb for ufaglærte med pædagogisk erfaring fra ansættelse(r) på det sociale område.
Optag
Opbygning
Specialpædagogiske moduler
Målgruppe
Kursister skal have gennemført relevant adgangsgivende videregående uddannelse mindst på niveau med en erhvervsakademiuddannelse,
have mindst 2 års relevant pædagogisk erhvervserfaring efter gennemført adgangsgivende uddannelse, samt sproglige kompetencer til at læse, forstå og formulere sig på dansk og have en uddannelsesaftale med sin arbejdsgiver.
Optag
Specialpædagogisk diplomuddannelse er normeret til 1 årsværk på i alt 60 ECTS point – svarende til ca. 1.650 timers arbejdsbelastning. Uddannelsen strækker sig over 2 år. Studerende, som søger hele uddannelsen, har fortrinsret. Er der ledige pladser, kan man tilmelde sig modulerne enkeltvis.
Opbygning
Modulerne strækker sig typisk over 7–9 dage, hvor der udover undervisning er planlagt studietid, hvor der arbejdes med pædagogisk viden og metoder i relation til udvalgte specialpædagogiske perspektiver. Der kan forekomme undervisning også om aftenen og i weekender.
Privacy Settings
We use cookies to enhance your experience while using our website. If you are using our Services via a browser you can restrict, block or remove cookies through your web browser settings. We also use content and scripts from third parties that may use tracking technologies. You can selectively provide your consent below to allow such third party embeds. For complete information about the cookies we use, data we collect and how we process them, please check our Privacy Policy