HISTORIE & ORGANISATION

Bliv ført igennem Socialpædadogisk Seminariums historik

HISTORIK

1974 - Socialpædagoger i Grønland skal uddannes efter et helt nyt system - Den nye uddannelse er planlagt på rekordtid - de første elever skal påbegynde undervisningen i 1975

Fra 1975 til 1985 bliver der i Grønland brug for at uddanne 300 socialpædagoger og ca. 600 andre medhjælpere til daginstitutioner, døgninstitutioner, socialforsorgen, særforsorgen m.v. For at klare dette, planlægges i disse måneder et helt nyt uddannelsessystem. Det bliver af en så god kvalitet, at de studerende ikke behøver at tage til Danmark. Hele uddannelsen kan gennemføres i Grenland. I januar afleverede et hurtigt arbejdende fagudvalg oplægget til den nye uddannelse til Erhvervsuddannelsesrådet. Derefter har skitsen været til høring i forskellige instanser, og i marts skal det have en sidste afpudsning i Erhvervsuddannelsesrådet, før det sendes videre til Grønlands landsråd. Formanden for fagudvalget, rektor P. “Whitta-Jørgensen, Godthåb, oplyser, at Erhvervsuddannelsesrådet er positivt stemt. Rådet mener dog, at den foreslåede tidsplan med undervisningsstart i januar 1975 er for optimistisk. Nu stiles efter igangsættelse sommeren 1975. P. Whitta-Jørgensen oplyser om fagudvalgets oplæg: — Vi foreslår, at den nuværende utilstrækkelige og mangelfulde kursusvirksomhed på Socialpædagogisk Skole i Godthåb erstattes af en fælles socialpædagogisk uddannelse, hvor eleverne ‘gennem valgmuligheder kan specialisere sig til ethvert ønskeligt socialpædagogisk arbejdsområde.

FAKTISK OG TEORETISK UDDANNELSE Uddannelsen er en praktisk og teoretisk uddannelse. Den praktiske uddannelse foregår under skolens vejledning og tilsyn på relevante institutioner.
Den teoretiske uddannelse kan foregå både i Godthåb eller i afdelinger på kysten. Den teoretiske uddannelse er opbygget i „blokke” — kursus — af 12-14 ugers varighed. Alle elever starter med blok 1, men den enkeltes evner og interesser er bestemmende for, om der kan sluttes med en korttidsuddannelse som barnemedhjælper, socialmedhjælper eller klubhjælper, eller om der kan afsluttes med en videregående uddannelse som socialpædagog. Gennem sit valg af speciale kan eleven kvalificere sig til at arbejde i f.eks. daginstitutioner, døgninstitutioner, socialforsorgen og særforsorgen. Den korte uddannelse varer halvandet år, hvoraf det ene år er praktik. Den videregående uddannelse varer tre år — også med eet års praktik. Men herudover foreslår vi, at der oprettes en eet års teoretisk efteruddannelse af socialpædagoger, et hjemmehjælperkursus på 6 ugers varighed og forskellig anden kursusvirksomhed af 1-2 ugers varighed.

BRUG FOR NYE LOKALER FRA 1977 Al undervisning tilrettelægges og styres fra skolen i Godthåb, men flere af „blokkene” og kurser kan gennemføres på kysten efter behov. Hvis skolen i Godthåb kan optage de første 60 elever i 1975 og samme antal de følgende år samt 50 elever på kysten fra 1976 og fremefter, så bliver den nye skoles kapacitet 662 korttidsuddannede og 300 socialpædagoger fra 1975 til 1985 — ialt 962 færdiguddannede. I de første par år kan lokaleproblemet løses i de eksisterende undervisningslokaler i Godthåb og lejede lokaler på Egmontgården og sundhedsmedhjælperskolen. Men fra 1977 er der brug for en skolebygning på 1600 kvadratmeter samt kollegiepladser. Rektor P. “Whitta-Jørgensen slutter: — Formålet med at etablere en fælles social-pædagogisk uddanden nuværende kursusvirksomnelse er ikke alene at forbedre hed. men at opbygge et uddannelsessystem med en sådan variation og kvalitet, at uddannelse i Danmark bliver overflødig, og at hjemmehørende kan erstatte de udsendte. (Atuagagdliutit 28.02.1974)

1974 - Sådan uddannes fremtidens socialpædagoger i Grønland - Rektor P. Whitta-Jørgensen orienterer i denne artikel om den nye, socialpædagogiske uddannelse, som Erhvervsuddannelsesrådet foreslår gennemført.

Socialpædagog er en fællesbetegnelse for det uddannede personale, der arbejder med sociale hjælpe- og støtteforanstaltninger i kommunen eller på institutioner for børn, unge eller gamle. Til disse opgaver uddannes i Grønland hjemmehjælpere, socialmedhjælpere og barnemedhjælpere. I Grønland består uddannelsen af en praktisk oplæring og en række teoretiske kurser af 6 ugers varighed. Uddannelsen er ingenlunde tilfredsstillende, når man betænker socialpædagogernes ansvarsfulde arbejde og områdets mange muligheder for at tage opgaver op til gavn for den grønlandske befolkning. Resultatet er en ringere forsorg, samt dette, at mange — for tiden omkring 75 — søger en 3-årig socialpædagogisk uddannelse i Danmark, og at 1/3 af de godt 400 socialpædagogiske stillinger i Grønland er besat med udsendte.

HVORFOR ER DET UHELDIGT MED DE MANGE UDSENDTE? Det er af afgørende betydning, at socialpædagogen kan komme i nær kontakt med den, der har hjælp behov. Det er i gennem sproget, at denne kontakt opnås. Overfladisk kontakt er ikke tilstrækkelig — skal der opnås resultater, må man i fællesskab trænge dybt ind i problemerne. Af socialpædagogen kræver dette foruden takt og professionel dygtighed en sprogforståelse, der er åben for sprogets små nuancer. En sådan findes sjældent — om overhovedet — hos udsendte.

HVAD ER DER GJORT FOR AT FORBEDRE UDDANNELSEN? På landshøvdingens kontor den 31./8. 1973 blev det besluttet at nedsætte et fagudvalg, der fik til opgave: 1. at beskrive de grønlandske behov inden for det social-pædagogiske område, 2. at søge klarlagt, hvorledes disse behov rationelt kan opfyldes på den mest økonomisk forsvarlige måde. Fagudvalget afleverede sit oplæg den 18./12. og erhvervsuddannelsesrådet besluttede den 18./I. 1974, at oplægget skulle udsendes til høring, og at fagudvalget skulle behandle de indkomne kommentarer. Dette arbejde var færdigt den 18./4. 1974, og den 7/5. 1974 besluttede erhvervsuddannelsesrådet på baggrund af oplæg, kommentarer og drøftelser at fremsætte forslag om et nyt uddannelsessystem.

HVAD GÅR FORSLAGET UD PÅ? „Social-pædagogisk Skole i Grønland” skal udbygges, således at den nuværende kursusvirksomhed erstattes af et uddannelsessystem, der ikke alene tilgodeser korttidsuddannelser, men også en række videregående uddannelser, f.eks. til børnehavepædagog, børneforsorgspædagog, omsorgsassistent m.m. Herudover skal skolen forestå kursusvirksomhed og efteruddannelse. Den praktiske uddannelse foregår under skolens vejledning og tilsyn på relevante institutioner i Grønland og den teoretiske på hovedskolen i Godthåb eller i afdelinger på kysten. Skolens opbygning fremgår af figur I.

HVORLEDES ER UDDANNELSESSYSTEMET OPBYGGET? Den teoretiske uddannelse er opbygget i en sammenhængende kæde af blokke af 12—14 ugers varighed. Dog består hjemmehjælperuddannelsen fortsat af et 6 ugers teoretisk og praktisk kursus. Socialpædagogerne starter alle med blok 1, men herefter erden enkeltes evner og interesse bestemmende for, om der skal afsluttes med en korttidsuddannelse eller med en videregående uddannelse. Gennem valg af speciale kan eleven kvalificere sig til arbejdet i dag- eller døgninstitutioner, i særforsorg eller socialforsorg. Korttidsuddannelsen varer for barnehjælpere og klubhjælpere lVs år og består af praktik og blok 1 og 2. For socialhjælpere varer uddannelsen 3 år og bestå af praktik og blok 1, 2 og 3. Den videregående uddannelse for socialpædagoger varer 3 år og består af praktik og blok 1 til 6.

HVORFOR SKAL UDDANNELSENAFSLUTTES I GODTHÅB? Erhvervsuddannelsesrådet har lagt megen vægt på, at så mange teoretiske blokke som muligt lægges ud på kysten, da der herved åbnes mulighed for mange kvalificerede, der ellers var afskåret fra uddannelse. Dog anses for nødvendigt, at de afsluttende blokke læses i Godthåb, dels for at sikre en ensartet kvalitet i uddannelsen, dels for at eleverne kan blive inspireret i samværet med andre studerende. Uddannelsen er en fælles social-pædagogisk uddannelse. Eleverne må kende hele det sociale hjælpeapparat og ikke blot det begrænsede område, de selv beskæftiges i, og socialpædagoger med forskelligt speciale må kunne samarbejde.

HVILKE UDDANNELSESMULIGHEDER HAR SOCIALPÆDAGOGER? Da systemet er opbygget i veldefinerede blokke, vil en elev kunne afbryde sin uddannelse efter gennemgang af det ønskede antal blokke og eventuelt siden fortsætte i systemet. Hver blok giver uddannelseskompetence, d.v.s. at hver tilfredsstillende gennemgåede blok giver ret til at fortsætte med den næste i rækken. Nogle kombinationsmuligheder er søgt anskueliggjort i figur II:
GIVER BLOKKENE OGSÅ ERHVERVSKOMPETENCE? Bortset fra blok 1 er det hensigten, at hver gennemgået blok skal give erhvervskompetence, d.v.s. mulighed for at blive beskæftiget i det social-pædagogiske arbejdsområde i en stilling og til en løn afpasset efter blokkenes antal. En gennemgang af efteruddannelsen — blok 7, 8 og 9 — bør give særligt løntillæg. Men her er et af de mange spørgsmål, der må forhandles nærmere om.

KAN DEN GRØNLANDSKE UDDANNELSE ANVENDES I DANMARK? Ønsker man at arbejde i Grønland, kvalificerer det nye uddannelsessystem bedre hertil end nogen dansk uddannelse. Det er således ikke nødvendigt for grønlændere at søge uddannelse i Danmark, men det er troligt, at en og anden måtte foretrække dansk uddannelse. I så fald er der fortsat mulighed for at konkurrere på lige fod med danske om optagelse på dansk seminarium. Men der er også mulighed for at supplere den grønlandske uddannelse med en dansk. Har en hjemmehørende gennemgået den videregående 3-årige socialpædagogiske uddannelse, vil dette formentlig kunne sættes lig 2 år på dansk seminarium. Man behøver således kun at gennemgå det sidste år på dansk seminarium for på lige fod med danske medstuderende at kunne indstille sig til afsluttende eksamen.

MEN HVORFOR TAGE TIL DANMARK? Når de samme uddannelsestilbud gives i Grønland — tilmed på mere relevant måde — og den forbedrede uddannelse formentlig også vil resultere i bedre lønninger, er det svært at se hvorfor. Både af faglige og politiske grunde bør man støtte det grønlandske system og ikke udhule det igennem åreladning til Danmark. Naturligvis kan der læres meget i Danmark, og derfor vil også blok 5 af 14 ugers varighed blive læst i Danmark, hvor de grønlandske elever får lejlighed til at besøge forskellige institutioner og have timer sammen med danske medstuderende.

HVOR STOR BLIVER SKOLENS KAPACITET? Kapaciteten afhænger af mange faktorer, bl.a. af hvor udbygget et socialt hjælpeapparat politikerne ønsker og kan få gennemført. Fagudvalget har skønnet, at der i 1985 vil være brug for 935 ansatte. Hvis uddannelsen starter til september 1975 med 60 elever i Godthåb og til september 1976 med 50 elever på kysten og fortsættes i denne takt, skulle der indtil 1985 være uddannet 662 korttidsuddannede, 300 videregående uddannede. 962 socialpædagoger i alt.Dette er et højt tal og muligvis for højt, men da der vitterligt er et stort akut uddannelsesbehov, og da systemet er så fleksibelt, at man ved konstatering af en eventuel overproduktion kan foretage en nedtrapning, har erhvervsuddannelsesrådet indstil- jk let, at man starter, som af fagudvalget foreslået.

HVEM KAN BLIVE OPTAGET PÅ SOCIAL-PÆDAGOGISK SKOLE? Hidindtil har eleverne været ansat i det social-pædagogiske arbejdsområde, før de kommer til teoretisk uddannelse. Dette ændres i erhvervsuddannelsesrådets forslag til, at enhver på mindst 18 år kan søge optagelse. Dog er det en forudsætning at ansøgeren kan grønlandsk. Dette er som tidligere nævnt af afgørende betydning i det socialpædagogiske arbejde, hvorfor undervisningssproget primært vil være grønlandsk, og skolens undervisere primært hjemmehørende. Der vil blive stillet krav med hensyn til elevernes udbytte af skoleopholdet. Gennem skriftlige prøver, selvstændige opgaver og andet vil skolen vurdere eleverne, og i samråd med disse afgøre, om en blok er gennemgået tilfredsstillende, og om det er tilrådeligt at fortsætte.

HVAD VIL UDDANNELSEN KOSTE? For de uddannelsessøgende er uddannelsen gratis, for staten er den dyr. Efter den skitserede kapacitet, hvortil kommer kursusvirksomhed og efteruddannelse viser en grov beregning, at skolens driftsudgifter i 1975 vil være omkring 700.000 kr. og i 1979 hvor skolen når sit maximum, omkring 1.500.000 kr. Alene lønudgifterne udgør henholdsvis 400.000 kr. og 800.000 kr. Da disse er beregnet ud fra lønniveauet 1. april 1973 og ud fra den forudsætning, at alle undervisere er hjemmehørende, bliver udgifterne i hvert fald ikke mindre.

KOMMER UDDANNELSEN I GANG? Det er ikke alene de store økonomiske omkostninger, der kan stille sig hindrende i vejen for forslagets gennemførelse. Der forestår endnu mange forhandlinger, og skal uddannelsen sættes i værk i 1975, forudsætter det stor velvilje og stor arbejdsindsats fra alle instanser. Indtil nu har forslaget fået en positiv modtagelse og den hurtigste og mest velvillige behandling. Forhåbentlig lader en indstilling fra erhvervsuddannelsesrådet sig ikke afvise. Som afslutning på denne orientering skal anføres et udpluk fra socialdirektørens udtalelse, som arbejds- og socialdirektionen har tilsluttet sig: „Direktoratet finder det absolut nødvendigt, at den foreslåede uddannelse etableres i 1975. I modsat fald må det forudses, at det bliver nødvendigt med mange udsendte socialpædagoger i de kommende år, hvortil Ministeriet for Grønlands stramme lønpolitik også vil medvirke. En sådan udvikling må såvel af uddannelsesmæssige som beskæftigelsesmæssige grunde samt af hensyn til institutionernes funktionsmuligheder karakteriseres som uacceptabel”. P. Whitta-Jørgensen. (Atuagagdliutit 13.06.1974)

1974 - Socialpædagogisk uddannelse får til huse i seminariet

Erhvervsuddannelsesrådet i Grønland er enigt i, at den kommende socialpædagogiske skole skal oprettes i nær tilknytning til Grønlands Seminarium i Godthåb. Der stiles mod et samarbejde mellem de to uddannelsesinstitutioner både administrativt, bygningsmæssigt og måske også i et vist omfang uddannelsesmæssigt. — F.eks. kunne man tænke sig, at seminariets basisuddannelse også giver adgang til at begynde den socialpædagogiske uddannelse, siger fungerende uddannelsesinspektør Hans Simonsen. Konsekvensen af rådets indstilling er, at der ikke opføres en selvstændig socialpædagogisk uddannelsesinstitution, men at der
skaffes plads til de socialpædagogistuderende ved kommende udvidelser af seminariet og seminariets elevkollegier. Skoledirektionen skal dog først drøfte rådets indstilling, før man går i gang med den konkrete planlægning. (Atuagagdliutit 12.09.1974)

1975 - Social-pædagogiske uddannelser tilbydes på SOCIALPÆDAGOGISK SKOLE der starter 12. januar 1976 på Grønlands Seminarium, Godthåb, med et nyt uddannelsessystem

1976 - Socialpædagogisk skole har oplyst, at der 1. juli 1977 vil kunne være 15 nye barnemedhjælpere uddannet.

Mangel på medhjælpere
Samtlige dag- og døgninstitutioners ledere og bestyrelser i Nuuk har efter et møde for nylig udsendt en erklæring, hvori der udtrykkes frygt for følgerne af den store mangel på barnemedhjælpere i institutionerne i Nuuk. Det blev på mødet oplyst, at der den 1. januar 1977 vil være ca. 20 ubesatte barnemedhjælperstillinger i Nuuk. I udtalelsen, der er sendt til kommunalbestyrelsen, G.A.S. og Arbejds- og Socialdirektoratet betegnes situationen som akut, og man udtrykker håb om en meget hurtig reaktion. Socialpædagogisk skole har oplyst, at der 1. juli 1977 vil kunne være 15 nye barnemedhjælpere uddannet. (Atuagagdliutit 18.11.1976)

1976 (Pjece) - om uddannelssystemet & Socialpædagogisk skole i Grønland - orientering til de uddannelsessøgende

Social-pædagogisk Skole (Postbox 287, 3900 Godthåb — tlf. 2 20 99) blev oprettet i 1973 med det formål at uddanne socialpædagogisk personale til alle kategorier af grønlandske dag- og døgninstitutioner og til kommunernes serviceapparat. Den 12. januar 1976 startede et nyt uddannelsessystem, r ikke alene betød en væsentlig udvidelse af de hidtidige uddannelser, men også flere uddannelsestilbud, idet der formidles en teoretisk og praktisk uddannelse til:

1. BARNEHJÆLPER

2. KLUBHJÆLPER

3. SOCIALHJÆLPER

4. SOCIALPÆDAGOG

Social-pædagogisk Skole forestår desuden:

1. HJEMMEHJÆLPERKURSUS af 6 ugers varighed

2. EFTERUDDANNELSESKURSER af 1 – 3 ugers varighed

3. VIDEREUDDANNELSE AF SOCIALPÆDAGOGER

1 års teori V Kurserne etableres, når der er behov herfor, og disse kursustilbud annonceres i pressen. (Atuagadliutit 28.12.1976)

KURSER

1975 - Suppleringskursus for barnemedhjælpere

Arbejds- og socialdirektoratet arrangerer i samarbejde med Socialpædagogisk Skole i Grønland i tiden 1.—15. marts 1975 et suppleringskursus for barnemedhjajlpere i Julianehåb. Kurset vil maksimalt kunne optage 18 kursister. Kurset tilbydes pirmært barnemedhjælpere bosat syd for Godthåb uanset hvilket institutionsform ansættelsen er ved, ligesom man gerne ser barnemedhjælpere, der ikke har virket på institution i længere tid, men som ønsker at arbejde som barnemedhjælper igen, søger kurset. Kursister der er ansat i dag- eller døgninstitutioner, vil i kursusperioden få udbetalt deres normale løn, ligesom direktoratet i fornødent omfang vil kunne afholde udgifter til vikarløn. Ansøgninger om optagelse på suppleringskurset indsendes til Arbejds- og socialdirektoratet, box 615, 3900 Godthåb, og skal være direktoratet i hænde senest den 10. februar 1975. (Atuagagdliutit 30.01.1975)

Here goes your title

Lorem Ipsum is simply dummy text of the printing and typesetting industry. Lorem Ipsum has been the industrys standard dummy text ever since the 1500s.

BYGNINGER GENNEM TIDERNE
  • 1974 – Egmontgården

  • Lorem Ipsum is simply dummy text of the printing and typesetting industry. Lorem Ipsum has been the industrys standard dummy text ever since the 1500s.

  • Lorem Ipsum is simply dummy text of the printing and typesetting industry. Lorem Ipsum has been the industrys standard dummy text ever since the 1500s.

Kontakt os
  • Hovedadministration:
    Marralinnguaq 40 & 40B
    Postboks 519
    3952 Ilulissat

    GLN.nr.
    5790001953799
  • allaffik@pi.sps.gl
  • +299 38 35 50
  • Man-, Tirs-, & Torsdag; 8.00-15.00
    Onsdag; Lukket
    Fredag 8.00-12.00
    Lør-, søn- og helligdage lukket;
  • Decentrale afdelinger
  • Sisimiut:
    Makkorsip Aqq 8; Postboks 3029; 3911 Sisimiut
  • Maniitsoq:
    Esbjergip Aqq 7; 3912 Maniitsoq
  • Nuuk:
    Qaanniviit 1557 B-30; 3900 Nuuk
  • Qaqortoq:
    Skolevej B-238; 3920 Qaqortoq
  • Privacy Settings
    We use cookies to enhance your experience while using our website. If you are using our Services via a browser you can restrict, block or remove cookies through your web browser settings. We also use content and scripts from third parties that may use tracking technologies. You can selectively provide your consent below to allow such third party embeds. For complete information about the cookies we use, data we collect and how we process them, please check our Privacy Policy
    Youtube
    Consent to display content from Youtube
    Vimeo
    Consent to display content from Vimeo
    Google Maps
    Consent to display content from Google