KOLLEGIE- & STUDIELIV

Læs mere om kollegier & studielivet ved uddannelsen på Socialpædagogisk Seminarium

Kollegie- og studieliv 

Hvad enten du skal studere i 20 uger eller 3½ år, vil studie- og kollegielivet være en væsentlig del af dit liv, mens du er på uddannelse. For mange studerende er det vigtigt at have et godt socialt studieliv, da det understøtter engagementet i studiet i dagligdagen. For andre er det vigtigt at kunne opholde sig på sit kollegieværelse efter skole og fordybe sig i sine studier. Det handler således om at finde en balance imellem disse to.

STUDIELIV

Et godt socialt netværk på et studie kan hjælpe en til at holde fast, hvis man bliver i tvivl om det er det rigtige studie man har valgt.

Man kan tale med sine medstuderende eller en studievejleder hvis man oplever udfordringer eller problemer. Det kan hjælpe med at få afklaret om man har valgt den rigtige uddannelse.

Ofte kan det i begyndelsen være svært at være studerende, da man kan opleve usikkerhed og at ens grænser bliver overskredet.

Hvis man er flyttet fra sin hjemby for at studere i en anden by i Grønland kan man opleve at få hjemve. Det er let at komme til at savne sine venner, familie og dagligdagen i hjembyen.  Det er helt normalt at have hjemve når man flytter fra det man kender bedst. Men man får hurtigt venner på det nye studie, på kollegiet eller ude i byen, og der er mange andre, der har det på samme måde, så man er ikke alene.  Det er en god ide at tale med andre studerende, med en lærer eller med studievejlederen hvis man har hjemve. Det kan være rart at få talt om situationen så hvis man føler et behov for det skal man ikke holde sig tilbage.

KOLLEGIER

Et kollegie er et sted, hvor man bor sammen med andre studerende og er ofte en stor del af hverdagen som studerende. Det kan være en rigtig god måde at møde en masse mennesker, men det kan også være en stor ændring og udfordring i ens liv at skulle bo sammen med så mange mennesker. Det kræver både åbenhed, hensynsfuldhed og tolerance, men kan til gengæld blive vældig udbytterigt. Livet på et kollegie kræver at beboerne er ansvarsfulde, hensynsfulde, åbensindede og har respekt for hinandens forskelligheder. Ikke mindst at skulle vise hensyn overfor andre, der måske har brug for ro til at lave lektier.

Hvis du er hjemmefra for første gang, skal du både finde ud af at klare en masse praktiske ting og måske i højere grad end tidligere tage ansvar for dig selv.

Når du bor på et kollegium er du forpligtet til at overholde de regler, der gælder for kollegier, da du i modsat fald kan bortvises. I sådanne tilfælde kan et andet værelse ikke anvises i et andet kollegium.

Der er ansat personale på kollegierne, som kan hjælpe dig og støtte dig i denne udvikling og som i det hele taget skal være med til at skabe et miljø, der er rart at leve i. I samarbejde med hinanden og personalet kan I gøre kollegiet til andet og mere end et sted, hvor man på grund af uddannelse er nødt til at opholde sig.

Vi håber, I vil alle tage den udfordring og være med at skabe et godt kollegiemiljø.

På www.matup.gl kan man læse om de forskellige udfordringer, der kan opstå som kollegianer i Grønland.

Kollegier i Ilulissat

Der findes flere kollegier i Ilulissat. Du vil få anvist et værelse/lejlighed for et skoleår ad gangen. Der er ikke mulighed for selv at vælge, hvilket kollegium man vil bo på. Ved Socialpædagogisk Seminarium findes der 2 rums kollegielejligheder, kollegieværelser for par og kollegieværelser for enlige.

Studerende på socialpædagoguddannelsen, tildeles kollegier i Qoororsuaq kollegierne. Studerende med et skoleophold på 3½ år skal vide, hvis man medtager børn/familie vil man få tildelt en kollegielejlighed. Lejlighederne er to-rums lejligheder af stor størrelse. Par tildeles kollegieværelser egnet til par, for enlige tildeles kollegieværelse. Til hvert kollegium bygning er der fælles opholdsrumsfaciliteter og vaskerum med vaskemaskine i hver opgang.

Studerende på socialassistentuddannelsen, tildeles kollegier i Qoororsuaq kollegierne. Studerende med et skoleophold på 9måneder skal vide, at man skal ansøge om dispensation for at medbringe børn/familie da man ellers per automatik får tildelt enkeltmandskollegieværelse. Hvis man medtager børn/familie tildeles man et kollegieværelse egnet til disse forhold. Til hvert kollegium bygning er der fælles opholdsrumsfaciliteter og vaskerum med vaskemaskine i hver opgang.

Socialhjælperelever på brancheskoleophold tildeles et kollegieværelse i Marralinnguaq kollegierne, hvor der ikke kan bo mere end én person på et værelse. PI/SPS kan ikke give logi til socialhjælperelevers barn/børn/familie.

Der afholdes beboerrådsmøder for hver opgang, hvor alle beboere skal deltage. For kollegielejlighedsbeboere afholdes der ligeledes beboerrådsmøder.

Leje af kollegier til udefra

Man kan i visse perioder anmode om leje af kollegier  – men dette afhænger af mange ting og man bør derfor kontakte kollegieinspektøren for at høre nærmere.

PRAKTISKE OPLYSNINGER

Priser:

850,- pr. voksen

Til- og fraflytning. Flyttegods

Hvis du har familie der skal med til Ilulissat kan du enten få bevilget en container på max. 5,46 m3. eller sende dit gods som stykgods på max. 6 m3.

Du sørger selv for indpakning af dine ting, samt de tilhørende omkostninger ved indpakningen. Såfremt du sender dit gods pr. container skal du kontakte PI/SPS for at udfylde en ansøgning/bevilling af transport om gods.

Det betyder, at du kun skal medbringe private effekter, når du rejser hertil.

Transport i forbindelse med studiestart- og slut:

I forbindelse med studiestart kan man blive transporteret fra lufthavnen/havnen for at komme frem til sit kollegie.

Derimod sørger man selv for transport ved studiets slut.

Oldfrue

Varetager opgaver i forbindelse med til- fraflytning på kollegierne.

Pedeller:

Varetager opgaver i forbindelse med til- og fraflytning på kollegierne. Dette indebærer bl.a. reparation af kollegiet egne ting

KONTAKT

Hvis du vil have mere at vide om kollegierne, kan du kontakte:

kontoradministrationen på:

Telefon: +299 38 35 50

E-mail: allaffik@pi.sps.gl

Kontoret har normal åbningstid 

Mandag, Tirsdag & Torsdag: 08.00 – 15.00

Onsdag: Lukket

Fredag: 09.00 – 12.00

Der vil dog være en periode af juli, hvor der enten vil være lukket eller mindre åbent.

Shape Created with Sketch.
FAKTABOKS:

KOLLEGIEBERETTIGEDE er studerende der flytter til Ilulissat pga. uddannelse ved:

Socialpædagoguddannelsen

Socialhjælperuddannelsen

Socialassistentuddannelsen

KOLLEGIEREGLER:

Ordensregler

Inatsisartutlov nr 42 af 12 december 2019 om kollegier

Husleje: betales med NemID

KOLLEGIEBLANKETTER – ansøgningsskemaer til: 

Leje af kollegie: HER

Statusændring omkring lejemål: HER

Ønskeflytning/boligbytning: HER

Besøg af feriegæst: HER

Opsigelse af lejemål: HER

Shape Created with Sketch.
misiliut - suli atulinngilaq
Kontakt os
  • Hovedadministration:
    Marralinnguaq 40 & 40B
    Postboks 519
    3952 Ilulissat

    GLN.nr.
    5790001953799
  • allaffik@pi.sps.gl
  • +299 38 35 50
  • Man-, Tirs-, & Torsdag; 8.00-15.00
    Onsdag; Lukket
    Fredag 8.00-12.00
    Lør-, søn- og helligdage lukket;
  • Decentrale afdelinger
  • Sisimiut:
    Makkorsip Aqq 8; Postboks 3029; 3911 Sisimiut
  • Maniitsoq:
    Esbjergip Aqq 7; 3912 Maniitsoq
  • Nuuk:
    Qaanniviit 1557 B-30; 3900 Nuuk
  • Qaqortoq:
    Skolevej B-238; 3920 Qaqortoq
  • Hurtig links
    Privacy Settings
    We use cookies to enhance your experience while using our website. If you are using our Services via a browser you can restrict, block or remove cookies through your web browser settings. We also use content and scripts from third parties that may use tracking technologies. You can selectively provide your consent below to allow such third party embeds. For complete information about the cookies we use, data we collect and how we process them, please check our Privacy Policy
    Youtube
    Consent to display content from Youtube
    Vimeo
    Consent to display content from Vimeo
    Google Maps
    Consent to display content from Google