Erhvervsakademiuddannelsen til Pædagogmedhjælper (PAU)
Uddannelsen er målrettet studerende med tilknytning til det pædagogiske arbejdsfelt, og tager afsæt i det praksisnære. Det er en vekseluddannelse med perioder på arbejdspladsen og undervisningsmoduler på en uddannelsesinstitution.
De studerendes allerede erhvervede praksiserfaring og faglige kompetence sættes i spil i undervisningen i relation til teorier og pædagogiske redskaber, ligesom den studerende bringer sin tilegnede viden og kompetencer fra undervisningen i spil i sin pædagogiske praksis på sit arbejde.
Uddannelsen tilbydes decentralt, hvor der er tilstrækkelig kvalificerede ansøgere til at oprette et hold, og hvor der kan etableres gode rammer for et læringsmiljø. Formålet med uddannelsen er også at opkvalificere fagligheden på det pædagogiske område i hele Grønland.
Uddybende informationer
Adgangskrav
Adgangskrav for at blive optaget på Erhvervsakademiuddannelsen til Pædagogassisten er, at ansøgeren
- Har en gennemført gymnasial uddannelse som f.eks. GUX, HTX eller lign.,
- Har en erhvervsuddannelse inden for det sociale område, som f.eks. socialhjælper,
socialassistent, sundhedshjælper eller rådgivningsassistent uddannelsen, eller andet
godkendt relevant uddannelsesforløb ud over folkeskolens afgangsprøve, som f.eks.
længerevarende kursus inden for socialpædagogisk område, kommunikation,
samtaleteknik, el.lign. - Har en uddannelsesplan med aftale om 2 års praktikplads som socialpædagog hos en af PI/SPSs godkendte dag-/døgninstitution
Uddannelsesopbygning & Fag
Erhvervsakademiuddannelsen til Pædagogassistent er en uddannelse, som er normeret til 120 ECTS-point. Uddannelsen strækker sig over et 2 års studie på i alt 4 semestre med veksling mellem praktik og 12 planlagte undervisningsmoduler, med 2-3 ugers varighed.
Idet Erhvervsakademiuddannelsen tilrettelægges som veksling mellem praktik og undervisningsmoduler, er det en forventning, at den studerende er tilknyttet en pædagogisk institution under hele uddannelsesforløbet.
Praktikforløb & -Sted
Job & Karriere
Efter afsluttet uddannelse kan du søge ansættelse inden for bl.a.:
- Daginstitutionsområdet
- Døgninstitutionsområdet
Kontakt
Hvis du vil have mere at vide om uddannelsen, kan du kontakte kontoradministrationen på: (Herfra vil du blive viderestillet til de rette personer)
Telefon: +299 38 35 50
E-mail: allaffik@pi.sps.gl
Ansøgning & Forventet svar
Ønsker du optagelse på pædagogassistentuddannelsen, skal Majoriaq i din hjemby have modtaget din ansøgning senest d. 1. marts.
ANSØG OM UDDANNELSE
Du kan forvente at få svar/brev/mail senest en måned før studiestart – har du ikke hørt noget på dette tidspunkt er du velkommen til at kontakte elevadministrationen på PI/SPS.
Fakta
- Uddannelsens varighed: 2 år
- Ansøgningsfrist: 1. marts (via sullissivik.gl)
- Økonomi: Uddannelsesstøtte
- Billet: PI/SPS
- Sted: Tilrettelæggelse efter optag