Bestyrelsens vision for PI/SPS

Vision

PI/SPS er Grønlands socialpædagogiske seminarium og udbyder uddannelser og kurser, der er med til at hæve fagligheden inden for det sociale område. Vores arbejde tager udgangspunkt i behov i de grønlandske samfund samt FN’s 17 Verdensmål, Konvention om barnets rettigheder og Konvention om rettigheder for personer med handicap. Vi tager ansvar for den pædagogiske faglighed og tilbud til børn, unge, voksne og ældre med opmærksomhed på den enkeltes behov og personlige udvikling.

PI/SPS bestræber sig på at styrke individet og de fællesskaber, som den enkelte indgår i.

  • Vi vil sætte fokus på vigtigheden af pædagogisk faglighed i samfundet, som forudsætning for alle borgeres udvikling og trivsel.
  • Vi arbejder ud fra en grundidé om, at pædagogisk arbejde kræver både et blik for ”det hele menneske”, og for individets relationer til andre mennesker.
  • Vi vil være en anerkendt og eftertragtet uddannelsesinstitution, der som ressourcecenter har et solidt fagligt fundament og sikrer en progression inden for sociale og pædagogiske uddannelser.

Uddannelser & læringsmiljø

Drivkraften for tilrettelæggelse af undervisning på PI/SPS er at bidrage til udvikling af samfund i hele Grønland.

  • Vi vil skabe moderne og samfundsaktuelle rammer for læring og videreudvikle kompetente og engagerede medarbejdere, der som rollemodeller kan bidrage til at styrke både de studerendes faglighed og evner til at etablere relationer.
  • Vi vil videreudvikle læringsmiljøer til gavn for både helheden såvel som individet ved tilrettelæggelse af tidsrelevante uddannelses- og kursusforløb.
  • Vi vil udvikle de studerendes værdier, perspektiver og pædagogiske kompetencer gennem praktikophold og udveksling ved andre institutioner.
  • Vi vil, at de studerende får optimale muligheder for at udvikle sig til være dygtige individer, der er selvreflekterende og handlekraftige i forhold til det pædagogiske arbejde med borgere i samfundet og udvikling af den socialpædagogiske profession.

Samarbejde

Drivkraften for samarbejde både internt ved PI/SPS såvel som eksternt er at sikre progression i uddannelsernes teori- og praktikforløb, samt videreudvikling af professioner og uddannelsestilbud på det sociale og pædagogiske område.

  • Vi vil sikre, at de studerende får optimale muligheder for at overføre tilegnet teoretisk viden til praksis ved tæt samarbejde med forvaltninger samt dag- og døgninstitutioner omkring praktik- og undervisningsforløb.
  • Vi vil i dialog med eksterne samarbejdspartnere omkring udvikling af det sociale og pædagogiske fagområde.
  • Vi vil samarbejde med andre uddannelsesinstitutioner i og uden for Grønland for at sikre de studerende bedst mulige vilkår for fortsat kompetenceudvikling og videreuddannelse.
  • Vi vil samarbejde med NGO’er og fagforeninger for at motivere de studerende til at engagere sig i og præge den fremtidige udvikling af sociale og pædagogiske professioner

Ressourcecenter

Drivkraften er at samle viden, færdigheder og kompetencer ved PI/SPS, med mulighed for at give sparring og inspiration inden for det sociale og pædagogiske fagområde.

· Vi vil bidrage til udvikling og forskning med fokus på forankring af viden i en grønlandsk kontekst.

· Vi vil sætte fokus på værdien og betydningen af pædagogisk faglighed og deltage i debatten på det sociale område.

· Vi vil videreudvikle socialfaglige uddannelser og have tværfaglig tilgang til det sociale område.

· Vi vil tilbyde digitale læringsmiljøer, så indbyggere i byer og bygder har adgang til at udvikle egne socialfaglige ressourcer.

Bestyrelsens strategi forklaret af Peter Sabroe, tidligere formand.

Privacy Settings
We use cookies to enhance your experience while using our website. If you are using our Services via a browser you can restrict, block or remove cookies through your web browser settings. We also use content and scripts from third parties that may use tracking technologies. You can selectively provide your consent below to allow such third party embeds. For complete information about the cookies we use, data we collect and how we process them, please check our Privacy Policy
Youtube
Consent to display content from - Youtube
Vimeo
Consent to display content from - Vimeo
Google Maps
Consent to display content from - Google